Nu når jeg er gravid for anden gang, er det klart at jeg gør mig mange tanker om hvordan det bliver at have to børn. Er det det rette tidspunkt? Skulle vi have ventet? Kan vi nu klare det? Hvordan kommer Vera til at takle det? osv.
Det er fedt at læse med og høre om hvordan I andre klarer det rundt omkring, men jeg bliver også en lille smule skræmt når jeg læser
dette indlæg
(om den ellers så søde Øgle) ovre hos Øglemor, som jo for nylig blev mor til to.
(Skulle man alligevel ha' ventet til den store er teenager med at få barn nummer to?)
Jeg kan genkende situationen som Øglemor beskriver, om at have et barn der har sin egen vilje, selv vil bestemme og at det kan tage flere timer at putte om aftenen. Det er hårdt nok, når man blot har ét barn og det hele er nok lidt lettere at kapere for os end for andre med to børn, men før vi ved af det, så har vi altså også to børn. Jeg tænker hele tiden, til den tid er Vera jo det ældre og så går det hele jo bedre med at sove osv. Men det er tilsyneladende ikke altid sådan det fungerer.
Som sagt er det fedt at læse med hos I andre....så kan vi da nå at forberede os mentalt...hvis det overhovedet er muligt :-)